Så mange piger!
Vist 2132 gange | 21/06 2006 12:15
I går eftermiddags ringede der en journalist til mig, der skulle have nogle fakta-tal på FarmerDating. Det gik bl.a. på udsving på trafik i forhold til årstid og andre faktorer.
Undervejs spurgte hun også til fordelingen af profiler på mænd og kvinder - og jeg kom med mit standardsvar at der er 2/5 kvinder og 3/5 mænd.
Dog ville jeg lige tjekke efter og her var det så, jeg fik mig en overraskelse af de lidt større: Fordeling af mænd og kvinder er næsten 50/50! Jeg havde godt bemærket, at der de seneste måneder dagligt har været flere kvinder en mænd, der havde oprettet sig, men at det nu skulle være så mange, kom noget bag på mig.
Så ud fra det kan man næsten konkludere, at landmænd i mandlige udgaver er attraktive mennesker.
Jeg har pt. ikke kendskab til andre sites, hvor fordelingen af kvinder og mænd er så lige - så det synes jeg faktisk, vi kan være noget stolte over.
I dag har vi været ved at lave lidt ferieplanlægning - og er landet ved, at kontoret er lukket i uge 28, 29 og 30. Dog vil mails blive besvaret, ligesom telefonen også vil det i begrænset omfang. Der kan være længere svartider på mail pga. ferien.
Resten af dagen vil vi være lidt stolte af "så mange piger"......