Login
 
 
Husk login
Login
Glemt adgangskode?
Forsiden
Opret profil
FAQ/Hjælp
Glemt adgangskode?

Sådan mødtes vi

Følg os på sociale medier:
Brugere
Online: 21

Nye mænd: 2
Nye kvinder: 1

Total: 25289
Administrator's blog
1. gang med netdating - hvordan kommer man igang?
Vist 5031 gange | 01/08 2007 13:30



Især i den senere tid har vi fået henvendelser fra flere, der stifter bekendtskab med dating på internettet for første gang - og de fortæller os, at de synes, det er svært at komme igang......

- hvordan kontakter man andre?
- hvad skriver man i sin kontakt til andre?
- skal man skrive korte breve eller længere breve?
- hvad er relevant at fortælle?

Disse spørgsmål bliver nu smidt op i luften til besvarelse fra jer!

Nogle eksempler, vi har set er:
- En pige skriver, at hun ikke er interesseret i en salgsopstilling på gården, da det er manden, hun vil ha' - ikke gården.
- hej med dig.
- vil du se min traktor?
- skal vi dele dyne i weekenden?
- hej (..ja, nogle skriver ikke andet....)
- jeg er meget veludrustet (det passer jo alligevel ikke)
- hej søde (i øvrigt bliver ordet "søde" brugt enormt meget herinde - det mister måske lidt sin klang, hvis man ikke tænker over det)

Det korte og lange er, at er man en smule genert eller helt uvant med netdating, er det hammersvært at komme igang.

Det bliver så ikke mindre svært, hvis vedkommende i den anden ende så har fuld styr på netdatingen og glemmer at det er ikke sikkert, modparten har det.

Endvidere er der det med afvisninger, som vi fra tid til anden oplever værende et stort problem for nogen, da nogle synes, det er svært at afvise - mens andre synes, det er endnu mere svært at blive afvist.
Der er det vigtigt at sige, at et nej er et nej, og at man lige så godt kan acceptere det. Bliver man sur og begynder at chikanere, så er det da ihvertfald helt sikkert, at man ikke vinder sympati hos modparten.

Mit bud er således:
Start med at skrive noget med, "jeg synes, din profil er spændende og jeg vil godt vide lidt mere" efterfulgt af lidt om dig - ting, der ikke står i din profil.
Lad være med at udveksle telefonnumre med det samme - vent til du er sikker på, at modparten kan administrere det (hvis alle ventede lidt længere end de gør, ville livet som administrator her på FarmerDating være ca 20 gange lettere! )

Når man så modtager svar - og det er et bekræftende svar, så prøv at spørge lidt ind til noget af det, der er blevet skrevet - eller spørg om noget helt andet (det viser, du er interesseret i andre end bare dig selv) og fortæl så lige lidt mere om dig selv - evt noget godt, du har oplevet i dag.

Så kommer dialogen lige så stille igang - og kan så måske følges op af en chat. Vi ser jævntligt at nogen har brugt flere timer på en privatchat og så kommer man altså vidt omkring.

Men lad os høre nogen af jeres råd - både jer, der er nye og jer, der er øvede.

Senere laves der en tråd om "den første date", da der synes at være en smule, der lige skal vendes der også

8 kommentarer

1
kvindedin 01/08/2007 13:55

Det første de fleste nok ser efter er, om der er foto i profilen. For selvom flere skriver, at "det er det indre, det kommer an på", så giver jeg en mand herinde ret i, hvad jeg læste i hans profil: "Det er det ydre, der tænder - og det indre, der tæller!"
Det er rart - og betryggende - når der er fotos.

Hvis man ikke har lyst til at skrive med en person, som har kontaktet én, så er det mindste da, at man svarer tilbage og siger pænt "tak for henvendelsen, men det har ingen interesse" - eller måske skriver man med en anden og vil lade det blive ved det indtil videre. Men det er uforskammet slet ikke at besvare et brev!!!

Og til jer fåmælte mænd: skriv noget mere i jeres profil-tekst - der skal være lige nøjagtigt nok til at gøre nysgerrig - men selvfølgelig ikke så meget, at man ikke har mere at spørge om!!
Så 1½ linje er altså ikke nok - find på noget mere!!!

Vær ærlig!!!!!!!!
Og lad nu være med at sætte et 10-15 år gammelt foto ind - så kan man jo ikke kende jer, når man når frem til at date!!! Måske overraskelsen ikke er til jeres fordel så ....... surt!!
2
vingilf 01/08/2007 13:57
Super med en vejledning.

jeg vil lige henvise til min blog, hvor jeg engang har skrevet nogle tips til at skrive en profil og der er alle velkomne til at lure

Held og lykke alle I nye datere
3
safari 01/08/2007 19:12
Tja.. nu har jeg været her i mange år.... og nogen gange kan en enkelt sætning være nok til at få startet og andre gange skal der en hel roman til.... eller et arrangement...

Jeg må erkende at min erfaring er at det er fuldstændig ligegyldigt om man som mand har tekst på sin profil... bare der er et BILLED !
Jeg har prøvet med laaaaange uddybende profiltekster... og det tænder kvinder ihvertfald ikke på.....de tænder heller ikke på den ultra korte tekst heller.... Men BILLED.... og endnu bedre IRL... så skal jeg da love for at de kan blive varmet op da....

Jeg har vidst fortalt den historie med datingfest i Vejle, hvor jeg forinden var blevet kraftigt afvist af en pige på dating, fordi hun ihvertfald ikke skulle noget med en der så ud som jeg gjorde og hun var virkelig grov i sit svar til mig.... Så kom vi til datingfest... så kom hun op i baren og fik øje på mig.... tak skal du da have,,, så var der ingen ende på hendes forelskelse i mig da..... Hun var dælme også lækker, men for at bevarer min egen værdighed, så var der intet andet for end at give hende den helt kolde skulder og fortælle hende at med hendes indstilling til tingene og beskidte svar til mig, så kunne hun bare drømme om det !!!!

Sååå...for mit vedkommende, der sker tingene IRL og udfra billedet.

At skrive til en pige her, det er så godt som nyttesløst, hvis det er med henblik på forhold.... vi kan skrive om alt muligt andet, så går det fint, men ikke noget der har med forhold at gøre.... sådan er min erfaring med det *S*
4
sikahe 01/08/2007 20:23
Tror det vigtigst at når man opretter profil og skal skrive sin tekst, at såå er man sige selv og skrive ikke noget, fordi det er smart eller lign...
Men skriver noget som man kan stå indefor og som udtrykker, hvem man er... og det såå er en beskrivelse af ens hverdag el. udseende, en opskrift, sang, digt eller hvad man nu kan finde på...
Såå er det bare alfa omega, at man gør det selv og ikke sætter en anden til det for, at det skal virke smart, frisk eller lign. da det jo så ikke er en selv, men en anden som man starter med, at præsentere for andre herinde...

Og det vil også gøre det letter, når man kommer til brevudveksling for udfra, hvordan man skriver i profil, såå forventer den som skriver til en profil jo også en bestemt person... da det jo er profiltksten, som i første omgang er den som man "køber", når man kigger rundt i profiler efter en som man gerne vil skrive med og evt. lærer at kende...

Såå kort... gør "forarbejdet" selv og blive ved med at være den person, såå kan det ikke gå helt galt.

Og hvad skriveri angår, såå kan man jo altid "kaste" en føler ud, ved evt. at spørger til noget som står i den profil som har fanget én... og lad vær med, at udgive dig for en som du ikke er... hvis man ikke er til "fræk" og hurtig skriveri, såå meld det klart ud, hvis modparten begynder på det...

Og skriv aldrig noget som du ikke kan stå indefor, da det i sidste ende "bider sig selv i halen".... for husk der er jo altid muligheden for, at man fatter sympati for den som man skriver med og så ville det jo være træls ikke at kunne mødes, fordi man her opbygget en fantasiverden eller pyntet liiige lovlig meget på virkeligheden...

Såå vær dig selv...og såå kan folk tage dig, som du er eller lade vær...
5
krebsen36 01/08/2007 20:26
Skal vi nu til at have brugervejledning.?
Spøg til side.

Jeg skal indrømme at jeg hen af vejen selv har fået lært lidt om hvordan man skal skrive og uddybe sig,når man får sig taget sammen til at skrive til en.
Men hug skal man nok også regne med at få engang imellem.Det er nok ikke nemt at undgå helt .Jeg har da fået mine, men pyt med det.
Jeg er generalt meget glad for at være medlem på farmer.

Mit råd som ny bruger :
Spring ud i det,Skriv og man lære hen af vejen.
6
annemarie 01/08/2007 21:31
Det som fanger mig, er at man starter på en anerledes måde, end hvor fra kommer du? KEDELIGT....

hvis man starter med, god profil du har lavet specielt det med.....

Vil lige sige, at de andre har ret. man kan i det mindste lige skrive, selvom, det ingen interesse har. Folk skal bare lære at acceptere at et nej, er et nej.

Det første nej jeg skriver er pænt. Det næste nej bliver grov, sådan er verden jo indrettet, åbenbart.
7
skanderborgfest2004 01/08/2007 21:38
Hej... jeg undre mig meget over at det næsten aldrig er pigerne som skriver den første besked...
i skriver alle t det er så dejligt at få post.... men selv kigger i og går videre...
er det så gammeldags at det er manden som skal tage initeritivet...?
8
vingilf 01/08/2007 21:48
skanderborgfest2004
for mit vedkommende har jeg ikke særlig tit tid til at sidde og kigge profiler igennem - gab - synes det er sjovere at skrive i debat og blog.

En anden ting er, at jeg ikke finder ret mange interessante profiler herinde der lige rammer noget i mig - når der en sjælden gang er en der gør - så gemmer jeg vedkommende i min profilkurv og læser den igennem måske en uge efter og hvis profilen stadig virker interessant på mig - så skriver jeg. Men igen - det er meget sjældent at jeg overhovedet finder noget jeg har lyst til at respondere på *S*

Har indtryk af at mange fyre bare skriver i flæng og sender diverse standardbreve afsted - ikke noget der fange mig, hvis ikke profilen er ualmindelig godt skrevet.

Tilbage

Navn: Administrator
Alder: 42
Jeg er administrator her på FarmerDating... Hvis I som brugere oplever problemer med FarmerDating, må I meget gerne fortælle mig det i et brev, da vi så kan få rettet op på d...
Læs mere

Tidligere indlæg:
Hvad søger DU efter?
Forbedringer med profil-billedet og et par andre ting
Ny type medlemsskab
Afsnit 8 af Landmand søger Kærlighed i aften
Sæson 2 af Landmand søger Kærlighed starter nu
FarmerDating øger sikkerheden med SSL
5 nye landmænd til Landmand søger Kærlighed på TV2
Er du RIGTIG landmand?
Premiere: Landmand søger kærlighed på TV2 på onsdag
Landmænd til TVprogram på TV2
Betal nu også med Mobilepay
Et godt tilbud til dig - kun i denne weekend
Weekend-tilbud til dig!
Vi skal bruge en mand......
Nemmere at bladre i profiler
8 gode råd til at imponere kvinderne
Julegave til jer fra FarmerDating
Glædelig jul til jer alle
Hjælp os med at blive bedre
Mere fart på FarmerDating efter i dag
Danmarks bedste bonderøv på DR1
Instagram: Del livet på landet og FarmerDating
Lukket for tilmelding til TV-programmet
Driftsproblemer i morges
Så rundede vi de første 500 på Facebook
Mød Heidi og Mads i DR1-programmet 7-9-13
Glædelig jul
Online-lister i FarmerDating mobil
Ny version af FarmerDating mobil
Like os på Facebook

Læs flere...
Favoritter
Nyheder
11/02: Hvad søger DU efter?
20/01: Forbedringer med profil-billedet og et par andre ting
15/01: Ny type medlemsskab
Hjælp
Kan jeg slette mine blogs?
Hjemmesiden bruger cookies. Klik her for at læse mere om cookies.
Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du brugen af cookies.
OK